Mandag, den 16. feb. 2009, stiller man en stor stilads op i kirken. Men først skal vi selv forberede kirken.
I morgen (søndag d. 15.) efter 10-messen indkaldes til en mini-arbejdslejr. Væggene skal nemlig frigøres. Krucifikset, billeder og statuer, tidsskriftshylder m.m. skal demonteres og pakkes væg. Hvis vi er arbejdere nok, kan vi klare det hele i en lille time. Derefter giver sognepræsten kaffe og øl. You can’t beat that deal.
Stiladsen skal bruges til 3 opgaver: den sidste del af el-kabel trækningen, installationen af det nye lydanlæg, og den indvendige maling af hele kirken.
Stiladsen er udlejet frem til uge 14, dvs. fredag, den 3. april. Det er fredagen inden Palmesøndag. Det er meget muligt, at malerne er færdig inden da, men vi må være indstillet på, at kirken er halv dækket til hele fastetiden igennem. Det betyder også, at vi foreløbigt regner med Palmesøndag som dagen, det nye lydanlæg indvies og i brug tages.
Hvordan påvirker det messen? Vi må vente og se, hvor voldsomt, det hele virker. Jeg håber, at vi fortsat kan fejre messen i kirken mens stiladsen står, selv hvis nogle andre begivenheder må aflyses. Men hvis det viser sig at være umuligt at fejre søndagsmessen ordentligt i kirken, flytter vi det hele til menighedssalen. Omkr. torsdag, den 19. februar bliver det meddelt, hvor messen fremover skal fejres.
Tak for støtten!

(i billedet: el kabler hænger foran kirkens orgel, 12. februar 2009)