BEKENDTGØRELSE OM INFLUENZA H1N1
Posted by sktlaurentiisogneblog on Aug 22nd, 2009
Menighedsrådet udgiver hermed sin bekendtgørelse vedrørende sognets respons til truslen om influenza. Hele beredskabsplanen kan læses her.
Her er nogle uddrag:
I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, opfordres alle til følgende råd:
- Vask hænder ofte
- Host eller nys i ærmet
- Bliv hjemme, hvis du er syg
Sognet aflyser ingen gudstjenester eller aktiviteter p.t., men der iværksættes følgende forebyggende foranstaltninger:
- Vi understreger endnu engang, hvor vigtigt det er, at menighedsmedlemmer, som er syge af influenza, passer på sig selv. Man skal lade være med at gå i kirke og til messe, når man har influenza.
- Pårørende, som passer de syge, skal også overveje at blive hjemme.
- Der kommer nyt vievand i vievandskarret hver søndag.
- Præsten, sakristanerne og ministranterne vasker deres hænder med et desinfektionsmiddel før og efter hver messe.
- Kommunionsuddelere vasker hænder med desinfektionsmiddel før og efter kommunionen.
- Lige nu fortsætter vi med at tilbyde kalken under kommunionen, men hvis man muligvis er syg, skal man lade være med at tage fra kalken. Situationen overvejes løbende.
- Det samme gælder for mund-kommunion (hvor man modtager hostien på tungen). Dette bliver p.t. ikke indstillet, men man mindes om, at denne praksis kan være forbundet med stærkt forøget smitterisiko. Situationen overvejes løbende.
- Der bruges ikke kalk af træ eller ler, men kun af ædelmetal.
- Hvis sognepræsten får influenza, må han ikke fejre messen. Der tilkaldes en anden præst eller vi fejrer ordets gudstjeneste.
Skt. Laurentii Kirkes menighedsråd, den 21. august 2009






August 26th, 2009 at 15:19
August 31st, 2009 at 10:55
1) en henvisning til sakrariet blev fjernet som misvisende
2) en henvisning til intinctio blev fjernet som tvetydigt.
Efter disse 2 ændringer har biskoppen accepteret bekendtgørelsen. På sognets hjemmeside og her på bloggen findes den reviderede udgave. Jeg synes, at dokumentet er bedre efter disse to revisioner.
p. Bob